Eksempler på cirkeldans i sammenhæng med sundhed.

Alzheimerforeningen. Netværkscafé for demensramte og deres hjælpere omkring 30 personer i kreds har fået dejlige oplevelser, når Danseleder Eli Lykke har danset cirkeldans med dem. Rytmesans og danseglæde glemmes ikke. Demente kan sagtens lære danse med enkle trin. Eli har flere patientforeninger på bedding, det bliver en aktivitet som bedst beskrives som Cirkeldans, Musik og bevægelse. Se hendes hjemmeside www.cirkeldanseforum.dk

Dans i dagcentre. Danser og danseleder Ann-Christine Gyllenberg ( www.helligcirkeldans.dk ) har cirkeldans i dagcentrene i Espergærde og Humlebæk, hvor brugere af centrene kan nyde godt af dansen og Ann-Christines engagement og danseerfaring. Ann-Christine laver andre aktiviteter med cirkeldans fx dans til årstiderne. Se hendes hjemmeside og vores blok for næste arrangement.

Det spirituelle fitness center Tinkuy i den indre by har haft cirkeldans på programmet flere gange. Tove Jørgensen og jeg har fx lavet Fyraftendans: Få liv i kroppen, ro i hjernen og glæde i sjælen Hold øje med deres aktivitetskalender. Tinkuy.dk

Dans gør meget godt for os. Dans og bevægelse påvirker nervesystemet, blodtryk, puls til hjertet, åndedrættet og lungerne, øget produktion af lykke hormoner, styrker balancen og motorikken. Det er også bevist, at musik lindrer smerter, så bevægelse til musik er gavnligt, hvis man lider af smerter. Dans er afstressende og gavnligt for stressramte og belastede personer. Dans giver sved på panden, hvis motion og pulsen op er vigtig for ens helbred.

Hvis du eller din forening har lyst til en danse aktivitet, så kontakt os gerne, vi kan formidle kontakt til danseledere rundt i landet.