Tinkuy
Dato: Onsdag 10. Jun, 2015 | Tidspunkt: 15:30 | Varighed: 120 min |
Beskrivelse
Velkommen til en en eftermiddag med skønne meditative cirkeldanse. Dans i en cirkel, er en meget gammel tradition, som er fælles for mange kulturer til mærkning af særlige lejligheder og til at styrke fællesskabet og fremme samvær. Dansen virker også helende og har en åndelig dimension.
Jeg (Tove Beck Jørgensen) har lige været på to meget inspirerende dansekurser et i Sverige med June Watts og et i England med Judy King, så det bliver mest nye danse derfra, vi vil danse denne eftermiddag. Vi vil danse både meget enkle rolige og meditative danse og mere livlige og glade danse (bl.a. et par afrikansk inspirerede danse). Dansetrinene er enkle, så alle kan være med. Det at trinene er fastlagte, hjælper os med at være helt tilstede i nuet.
Dansenes simpelthed og fordybelse kalder på et indre nærvær og giver ro og glæde i krop og sjæl, og det fællesskab, der opstår under dansene, er meget berigende.
Vi danser en times tid, holder en kort tepause og danser videre.
Send gerne en SMS for tilmelding til mig (Tove Beck Jørgensen) 5049 6811, eller tilmeld dig via facebook.
Deltagelse koster kr 50 for ikke-medlemmer og er gratis for medlemmer af Tinkuy – spirituelt fitnesscenter (www.tinkuy.dk)